Indpakning af kassetter - membranarbejde


K-MAG - Kapillærmagasiner

Kapillærmagasiner til opstuvning og undervanding af regnbede



Millags K-MAG serie er effektive kapillærmagasiner der kombinerer en traditionel kapillær kasse med et opstuvningsmagasin. Systemet løfter derved vand op fra det underliggende magasin til vores specialkonstruerede Let-vext vækstsubstrat. Den samlede opbygning af kapillærmagasiner, vækstsubstrat og geonet kan bære tung trafik, og samtidigt sikre gode vækstbetingelser i rodzonen.

K-MAG kapillærmagasiner bliver konstrueret efter kundespecifikke mål under kontrollerede forhold i Millags fabrikshal, og som noget unikt sendes magasinerne i hel, samlet stand direkte til byggepladsen, hvor de er klar til tilslutning til det eksisterende kloaknet. Kapillærmagasinerne kan både serie- og parallelforbindes og dermed indgå i stormflodssystemer med traditionelle regnvandsmagasiner.



Opbygning af K-MAG kapillærmagasinet

K-MAG kapillærmagasinet er opbygget af et traditionelt kapillærvirkende vandreservoir med en integreret statisk dokumenteret løfteramme, som sikrer en forsvarlig håndtering af det færdige magasin på byggepladsen.

Vandreservoiret er indpakket i en BG-TEX 300 beskyttelsesdug, hvorefter en vandtæt HDPE membran monteres på bunden og siderne. Herefter monteres det valgte antal gennemføringer, hvorefter magasinet tryktestes, og alle samlinger undersøges.

Slutteligt monteres de integrerede inspektionsskakte og tilslutning af ind- og udløb sker med traditionelle skydemuffer eller tilsvarende. Placering og dimensionering af ind- og udløb er valgfri, og kapillærmagasinet kan således designes, så det passer optimalt til forholdene på byggepladsen eller langs vejen.

Størrelse og dimensioner

K-MAG kapillærmagasinerne kan konstrueres med maksimal bredde på 3,3 meter, en maksimal højde på 1,98 meter samt en maksimal længde på 12,9 meter. Nettovolumen ligger på ca. 96 % af den udvendige dimension.
​​​​​​​



Nem håndtering og hurtig installering på byggepladsen

Når det præfabrikede K-MAG kapillærmagasin er konstrueret efter de ønskede mål, transporteres det direkte  til byggepladsen, hvor det er klar til installering.

Hvor det tidligere typisk ville tage 3 til 4 dage at konstruere, installere og tilslutte et kapillærmagasin, kan de præfabrikerede magasiner være up and running på kun én dag. Det sparer byggeprojektet for en masse dyrebar tid. For når det færdige magasin bliver leveret på byggepladsen, skal det blot installeres i et hul på et afrettet plant underlag, som er frit for sten og skarpe genstande.

K-MAG kapillærmagasinet kan sænkes ned i et hul, som kun er en meter bredere end selve magasinet. Hullet kan typisk fyldes med vores Let-vext jordsubstrat samme dag, og træer, buske og planter kan etableres i jorden.

Anvendelsesområder

  • Kapillærmagasin til vejtræer, og plantebede

  • Opstuvning af regnvand

  • Magasinet kan indgå som en del af en større LAR-løsnnig
    ​​​​​​​



Data for K-MAG

Byggemål og volumen - Modulsystem der bygges i intervaller af:

  • Højde - 0,40 m
  • Bredde - 0,9 m, 1,7 m, 2,5 m og 3,3 m
  • Længde - fra 0,9 m til 12,9 m, springende pr. 0,8 m

​​​​​​​Vand- / nettovolumen - Ca. 96% af den ydre dimension
Trykstyrke  - Tåler tung trafik iht. Tysk SLW 60Norm ved 80 cm jorddække
Tæthed  - Samlingernes tæthed dokumenteres i tæthedsrapporten
Inspektionsskakt - 40 x 40 cm - antal og placering efter ønske
Beskyttelsesdug - BG-TEX 300
Vandtæt membran - HDPE 1,5 / 2 mm
Ind- og udløbsstudser - Præmonterede Iht. ønske < Ø315
Rensemulighed - Mulighed for krydsinspektion samt tv-inspektion
Serie- og parallelforbindelse - Ja
Levetid - 50 år
​​​​​​​



Teknisk tegning
​​​​​​​




K-MAG kappilarmagasin


Fordele ved et K-MAG præfabrikeret regnvandsmagasin

  • Muliggør plantevækst på områder hvor dette ellers ikke var muligt
  • Kort monteringstid, som samlet set forkorter byggetiden
  • Produktion i Danmark giver stor fleksibilitet
  • Mulighed for kundespecifikke dimensioner
  • Indbyggede spulekanaler i faskinerne samt mulighed for tv-inspektion
  • Kan anvendes til befæstede områder med tung trafik
  • Præmonterede øjer til fastgørelse af rodforankring
    ​​​​​​​


Her kan du se, hvordan et præfabrikeret K-MAG kapillærmagasin installeres på én dag på en villavej i København.






DOWNLOAD






GALLERI







Har du brug for rådgivning?
Giv os et kald eller skriv til Kundeservice på